On Hjem
On er stedet, hvor vi stopper op, kigger op og taler sammen om vores digitale liv og vaner.
Du spørger måske, hvordan det er gået i skolen i dag. Spørg også: Hvem har du skrevet med i dag? Har du set noget sjovt? Har du lært noget? Måske det virker lidt kunstigt i starten, men det går over.
Skærme er ofte en tidsrøver i børn og unges liv, men man får sjældent en god snak, hvis man kun spørger ind til skærmtid. Spørg i stedet, hvad dit barn oplever på skærmen, og hvilket indhold dit barn kan lide.
Børn, der taler med voksne om de gode ting, der sker online, vender også oftere tilbage til de voksne, når uheldet er ude, og hvis de har oplevet noget ubehageligt.
Der er uendeligt mange ting at gå på opdagelse i på skærmen. Og for de fleste børn og unge fylder digitale oplevelser en hel del i hverdagen. Som forælder kan det være svært at gennemskue, hvad og hvor meget, der egentlig foregår bag skærmen, og hvordan vi overhovedet starter snakken.
Spejl dig i andre familier - Måske er vi slet ikke så forskellige
Her er tre hurtige råd til at starte samtalen med dit barn.
On er et spil, som består af ni lege og et guldkort. Legene inviterer jer på en rejse ind i hinandens digitale verdener – et trygt og sjovt sted, hvor I kan udforske, hvad det virkelig vil sige at være On. Gennem leg og hygge skaber I ikke bare minder, men også en bedre forståelse for hinandens online liv.