Lyt til historien
I det næste skriggrønne rum af labyrinten, er Onzo og Monzo ikke alene. Der sidder to voksne mænd og en dame i en sofa og kigger ned i deres telefoner. De scroller og scroller, men bevæger sig ellers ikke.
”Er de levende?” spørger Monzo.
”Jeg ved det ikke, skal jeg prikke til en af dem?”
Onzo lister sig hen til en af mændene og stikker en finger i siden på ham. Manden ser meget koncentreret ud, og han kigger ikke op, men stryger sig bare over siden, der hvor Onzo prikkede. Som om det var en flue.
”De er levende!” siger Onzo.
”Sccchhhhhhh!” siger robotstemmen.
Onzo står helt stille.
”Kender I det, når forældre bare sidder med helt bøjede hoveder og glor og glor ned i deres telefoner? For at komme videre i den skriggrønne labyrint, skal I nu finde på noget sjovt, der kan få dem til at lægge deres telefoner helt væk. Eneste regel er, at I skal bruge fantasi, farver og papir.”
”Kan vi ikke bare råbe, at vi har slået os?” spørger Onzo.
”Nej, for vi skal jo bruge farver og papir!” siger Monzo.
Og lige da han har sagt ordene, åbner der sig en skuffe i den skriggrønne væg. I den ligger der farveblyanter og papir.
De to venner sætter sig ned på gulvet. Onzo former en papirkugle og kaster den i hovedet på damen i sofaen. Hun reagerer ikke.
Hvad ville du gøre for at få de voksnes opmærksomhed?